
For tiden er jeg igang med at male nogle gamle familiemedlemmer, eller nærmere nogle ejendele, der har tilhørt dem. Denne tallerkenrække har tilhørt min morfars mor, altså min oldemor, som var den eneste oldeforælder jeg nåede at opleve. Den eneste erendring jeg har om hende er, at vi engang besøgte hende på plejehjemmet og midt under besøget tissede hun i bukserne og det løb ned på gulvet Jeg har nok været 2-3 år og tænker at det muligvis var før voksenbleerne var opfundet. Pyha ja jeg er jo født i den tid, hvor blebørn gik med stofbleer og gummibukser og pottetræningen startede vel så snart jeg kunne sidde. (jeg tror dog ikke at jeg har mén efter det)
Men tallerkenrækken fik plads i mine forældres hjem i 70'erne og var dengang malet sort og hang på en væg med noget stormønstret sort og hvidt tapet.
Den blev afsyret og hang i vores køkken nogle år, som opbevaringsplads for diverse blade. Så skulle køkkenvæggene males og den fik plads i kælderen nogle år.
Nu er den så kommet til ære og værdighed igen. Min plan var i første omgang at male den gul, men tror alligevel det passer bedst med hvide møbler i vores køkken.
Straks den var hængt op, lagde manden sin mobil(grim beskidt håndværker udgave)sine nøgler, lidt småværktøj og andre dimser på hylden. Det syntes jeg ikke godt om, så nu står Babuskaerne på hylden og holder vagt!!!!!!