
Det er ingen hemmelighed at jeg er en vaskeægte Hockyemom med stort H. Både min mand og jeg selv har spillet ishockey og nu spiller alle vores 4 børn også.
Jeg er jo jyde og plejer ikke sådan at prale, men lørdag var en stor dag. Min skønne datter Amalie på 11 år scorede sit første mål på pige/kvindeholdet, hvor hun er yngste spiller og de ældste er sidst i 30'erne. Det var en helt speciel følelse, som var lige ved at bringe "Hockeymom" lidt ud af fatning. Især da træneren gav high five, blev der højvande i Hockeymom øjnene og stemmen blev lidt ustabil, da der blev fremkvækket et "yeeeesss". Nå men kampen endte med en lige lovlig stor sejr til modstanderne, en småsur datter der hader at tabe, men stemningen blev reddet af, at hun blev valgt til kampens spiller. "Hockeymom" behøver heldigvis ikke selv at prale og fortælle hvor god en hockeyspiller datteren er, det er der heldigvis også andre der har lagt mærke til ;O)