søndag den 29. januar 2012

Pist!!!!

Minimega.dk holder ophørssalg med minus 50 % rabat

Du kan bestille her

lørdag den 28. januar 2012

Wordfeud

Jeg er også røget med på wordfeud bølgen. Et spil der passer mig perfekt. Man kan spille alle steder og på alle tidspunkter og med alle mulige og chatte med dem samtidig. Og ja  - jeg vinder mere end jeg taber - en del mere. Jeg spiller og så med hende her og hende her, som begge er fra "Blogland"

Jeg bliver næsten høj af at lave ord, som giver mange point. 104 point er min rekord. Hende her når jeg ikke engang til sokkeholderne, hun slår mig gang på gang og har lavet et ord på 243 point.

 Hvis du vil dyste, så giv dig til kende, jeg hedder morslille

torsdag den 12. januar 2012

Nytårsforsæt # 1

               Jeg vil være lækker!!!!!!!!!!
                                                                                   (Billedet er hugget i cyberspace)

Jeg vil absolut ikke ende som på billedet. Så jeg forsøger at komme i kontakt med min viljestyrke og det går da nogenlunde. Stort set ingen slik og forholdsvis sund mad og mindre portioner, og så mere motion! Det har allerede givet bonus, der røg 3 kg på den første uge. Siden har det så gået lidt den anden vej, ikke fordi jeg har trådt ved siden af, nok mere på grund af manglende træning. Det er ski ikke nemt, når man så får ret så ondt i ryggen. Jeg tror ikke jeg kan give motionen skylden for ryggen, nok nærmere bloggeriet, så pas lige på hvordan i sidder, når i er på rundtur i Blogland!!!! Nu må jeg afsted til Fitness World, for at forbrænde et par hundrede kalorier.

torsdag den 5. januar 2012

Jeg vandt!!!

Jeg deltog før jul i dette arrangement, i første omgang som giver af en valgfri vest, men jeg købte også nogle lodder, da jeg gerne ville støtte dette gode formål, som INGEN ønsker at få brug for..
Men sørme om jeg ikke også vandt en fantastisk bunke gevinster:

Mønster og stof fra Malika og Rosa ( jeg kan ikke få link til at virke, beklager!!)
Ide bog fra Tina Dalbølge.
Gavekort til Modestoffer (det eneste der endnu ikke er nået frem)
Sættekasse fra Karen Klarbæk/Søstrene Grene
Tørklæde fra Karen Klarbæk/søstrene Grene

Tøjstempel fra Babadut
Startkit fra Cupcakefabrikken, mums jeg glæder mig.

Det hele er sat i værk af skønne fantastiske Mia med bloggen Mama Mia's Verden, tusinde tak Mia!!!

tirsdag den 3. januar 2012

Godt nytår!

Jeg er også kommet godt ind i det nye år. Nytårsaften var jeg på arbejde, det var ikke så slemt som jeg havde frygtet, men det var rigtig dejligt at komme hjem d. 1/1 kl. 15:00 til store krammere fra mand og børn. Idag har jeg endelig en fridag, eller "dag" er måske så meget sagt. Jeg synes ikke rigtigt jar kan se om det er ved at blive lyst eller det er ved at blive mørkt.

Jeg har pludselig fået vild lyst til blomster og købte denne skønhed. Jeg har lige erfaret, at der fulgte en hel sværm af små sorte dyr med i potten, så blomsterne er klippet af og resten smidt ud. Det var ellers min plan at lave en dåse den kunne stå i.

Det regner og rusker udenfor, tror jeg bliver inde idag.