søndag den 22. august 2010

blogflag the easy way


Jeg har længe luret på alle de skønne blogflag her i blogland og har stor lyst til at sy eller hækle nogle. Men for et par dage siden lavede jeg denne hurtige udgave i papir. Den har hængt ved min computerplads, men der er så meget rod at kameraet ikke kunne stille skarpt ;O) (og det er der stadig)Så til ære for dette indlæg kom den op i vinduet og hænge og ja vinduerne trænger til at blive pudsede. Måske der skal hænge en i alle vores vinduer?
Jeg er ikke så hurtig til at få lagt mine færdige projekter på bloggen, idag så jeg en anden skøn kreation på neonpink murersnor hos hende her.
Sjovt som der bliver lavet så mange ting her i blogland som ligner hinanden og så alligevel er forskellige.

onsdag den 18. august 2010

På jagt efter neon


Jeg finder masser af inspiration her i Blogland og er som så mange andre blevet lun på neonfarver. På en lille indkøbstur holdt jeg øje med, om der skulle dukke et eller andet spændende op i neonfarver. Jeg fandt dog ikke noget.
Men da jeg så svingede bilen ind i indkørslen var carporten fyldt med neon. Jeg bad pænt om lov til at tage et foto og vil helst ikke vide hvad flokken har tænkt om et smågrinende stykke kvindfolk med et kamera som gerne ville fotografere lidt neon.

torsdag den 5. august 2010

Maleprojekter


For tiden er jeg igang med at male nogle gamle familiemedlemmer, eller nærmere nogle ejendele, der har tilhørt dem. Denne tallerkenrække har tilhørt min morfars mor, altså min oldemor, som var den eneste oldeforælder jeg nåede at opleve. Den eneste erendring jeg har om hende er, at vi engang besøgte hende på plejehjemmet og midt under besøget tissede hun i bukserne og det løb ned på gulvet Jeg har nok været 2-3 år og tænker at det muligvis var før voksenbleerne var opfundet. Pyha ja jeg er jo født i den tid, hvor blebørn gik med stofbleer og gummibukser og pottetræningen startede vel så snart jeg kunne sidde. (jeg tror dog ikke at jeg har mén efter det)
Men tallerkenrækken fik plads i mine forældres hjem i 70'erne og var dengang malet sort og hang på en væg med noget stormønstret sort og hvidt tapet.
Den blev afsyret og hang i vores køkken nogle år, som opbevaringsplads for diverse blade. Så skulle køkkenvæggene males og den fik plads i kælderen nogle år.
Nu er den så kommet til ære og værdighed igen. Min plan var i første omgang at male den gul, men tror alligevel det passer bedst med hvide møbler i vores køkken.
Straks den var hængt op, lagde manden sin mobil(grim beskidt håndværker udgave)sine nøgler, lidt småværktøj og andre dimser på hylden. Det syntes jeg ikke godt om, så nu står Babuskaerne på hylden og holder vagt!!!!!!