Amalie fik lov at dække nytårsbordet med sølvstjerner og bomber og knallerter.Vi fejrede nytåret med vores 2 yngste børn - stille og roligt - og med de store drenge i tankerne, man ved jo aldrig om de behøver hjælp sådan en aften. Begge havde heldigvis haft en super aften.
1. januar er en slags helligdag, dvs. en dag hvor vi restituerer fra dagen før og lader op til at tage fat i det nye år. Måske der er et par nytårsfortsætter der skal igang.
Godt nytår til alle i det skønne Blogland
søndag den 2. januar 2011
torsdag den 30. december 2010
Jul 2010

Her er det skam også blevet jul. December fløj afsted og jeg har haft mange indlæg i tankerne, som bare ikke blev til noget før de var forældede.
Det må være et af mine nytårsfortsætter, at der skal flere indlæg på bloggen. Det eneste der holder mig tilbage er det tekniske, her må jeg indrømme, at jeg i den grad mangler evner. Mejse har lavet et indlæg med hjælp til store billeder, dette afprøver jeg lige. Hvis det lykkes tror jeg på at jeg nok skal få lidt styr på indlæggene ;O)
søndag den 28. november 2010
1. søndag i advent

Billedet er taget lige før klokken passerede midnat og dagen var stadig 1. søndag i advent. Så her i huset blev det første lys også tændt til tiden, omend i sidste øjeblik, som så meget andet. Jeg har da planer om at lave et arrangement til lysene, men det nåede jeg ikke lige, da en julefrokost blev presset ind i endnu en fully booked weekend. Overvejede at lave fire knytnæveslag a la Lis, men jeg vil helst have "adventskransen" indendørs.
Med 8 lys har jeg selvfølgelig gang i 2 projekter, det ene er at finde mine svampelysestager til fyrfadslysene og det andet er et eller andet "ikkesomalleandrehar" arrangement med de 4 pink bloklys.
søndag den 21. november 2010
tirsdag den 26. oktober 2010
Hockeymom

Det er ingen hemmelighed at jeg er en vaskeægte Hockyemom med stort H. Både min mand og jeg selv har spillet ishockey og nu spiller alle vores 4 børn også.
Jeg er jo jyde og plejer ikke sådan at prale, men lørdag var en stor dag. Min skønne datter Amalie på 11 år scorede sit første mål på pige/kvindeholdet, hvor hun er yngste spiller og de ældste er sidst i 30'erne. Det var en helt speciel følelse, som var lige ved at bringe "Hockeymom" lidt ud af fatning. Især da træneren gav high five, blev der højvande i Hockeymom øjnene og stemmen blev lidt ustabil, da der blev fremkvækket et "yeeeesss". Nå men kampen endte med en lige lovlig stor sejr til modstanderne, en småsur datter der hader at tabe, men stemningen blev reddet af, at hun blev valgt til kampens spiller. "Hockeymom" behøver heldigvis ikke selv at prale og fortælle hvor god en hockeyspiller datteren er, det er der heldigvis også andre der har lagt mærke til ;O)
torsdag den 7. oktober 2010
Fødselsdag.


Amalie fyldte 11 år igår. Jeg stod tidligt op og bagte boller, lavede smooties og bagte pandekager. Amalie havde en dejlig fødselsdag og fik mange af sine ønsker opfyldt, bl.a. noget sminke til at lege med. Pyh det ved jeg ikke lige hvordan jeg skal forholde mig til, er det virkelig allerede nu, når man lige er fyldt 11 år. På den anden side kan jeg jo kigge mig omkring i den virkelige verden og se mange piger på hendes alder være noget længere fremme i at erobre voksenverdenen. Heldigvis ønsker hun sig stadig Playmobil, men jeg kan godt høre, at det bliver sagt med en lidt lavere stemme alt efter hvem der spørger.
onsdag den 1. september 2010
UFO'er

På tur i blogland kom jeg forbi hos Faster Mette og så hvormange "endnu ikke færdige" strikkeprojekter hun havde igang. Jeg troede at jeg havde fundet min overmand, men efter en nærmere fintælling når jeg op på 15 stk. Jeg skyndte mig at hæfte ender på 2 projekter, så de ikke skulle tælles med og jeg har endda garn til at ligge til 3 nye projekter. Nå men nu vil jeg se om der er nogle af projekterne der skal aflives og prioritere i hvilken rækkefølge de andre skal gøres færdige ;O)
Abonner på:
Opslag (Atom)

