onsdag den 20. juli 2011

Loppemarked i Søndervig

Lige en gang billeder fra loppemarked i det der vel til daglig hedder udkants Danmark. På sådan en dejlig skyet tirsdag er befolkningstallet dog vokset til - ja jeg ved ikke hvad, men der var mange!!!!
Meget gammel studenterhue

Han kom med hjem 3 kr. incl. hat.

Den lignede en arbejdslampe, men jeg var i tvivl, nogen der ved hvordan man kan se om den er original?
Datter som næsten har brugt alle sine penge og mand som bærer en pose og gerne vil videre.

Flot skål, men 825,-!!!!!!

Sød dukkestol 75,- desværre manglede vi ikke sådan en.

En meget retro elefant, som vi desværre heller ikke manglede, men fandt da lidt andre småting som jeg "manglede"

tirsdag den 12. juli 2011

Pakkeleg del 2

Jeg ville gerne have vist et close up på den super flotte nøglesnor, men der rakte mine evner ikke, så jeg prøver lige med et nyt indlæg. Pakken bestod af: nøglesnor i mine yndlingsfarver, graziela stoffer (yndlings) hæklede blomster ( jeg har faktisk planer om, at udvide mine hæklekundskaber denne sommer, måske et lille hint) påklædningsdukker som er fordelt blandt mine 2 yngste børn - uden kamp, en rulle tape med de sødeste små hjerter (tror den rulle føler sig alene hos mig - god undskyldning for at købe flere) og så en appetitvækker fra Husflid, som jeg håber snart at komme forbi, til slut et kort fra Berlin med en hilsen fra Mette - Berlin som jeg drømmer om at komme til!!!!!

Pakkeleg

For et godt stykke tid siden deltog jeg i en pakkeleg. Nu har jeg modtaget den skønneste pakke fra Mette, som laver de skønneste ting - jeg fatter ikke hvordan hun får tid til det ;O)


fredag den 1. juli 2011

Sukkerblomster debut!!!!!

Jeg har forsøgt mig med sukkerblomster, synes dog ikke rigtigt de ville som jeg ville, måske det er udstyret det er galt med?



Der var heldigvis enkelte der lignede alle de fine jeg har set i blogland.


Det lyserøde "glasur" er lavet med smøreost i light udgaven (det var det eneste købmanden havde) jeg synes konsistensen var fin, da jeg lagde det på med sprøjteposen, men det splattede da totalt ud og det har jo nok været lidt for tyndt også.
Jeg håber en dag, at blive bare næsten lige så dygtig som hende her

lørdag den 25. juni 2011

Sidste skoledag

På Bifrost er det fast tradition, at børnene og de forældre der har mulighed for det, spiser sammen sidste skoledag. Vi plejer at have Hernings største picnic i en nærliggende park. I år var vejrguderne desværre ikke med os, så spisningen foregik indendørs på skolen.
De tre "Norner" som startede Bifrost er kommet op i alderen, den sidste gik på pension i går, hun fik dette smukke billede, hvor hvert barn på skolen har tegnet sit ansigt.

Som altid afsluttes sidste skoledag med, at alle børn får en sommergave, som indeholder små opgaver, som kan laves i løbet af sommerferien. Opgaverne handler om det nye emne, som skal starte det nye skoleår, dene gang er emnet Chagall.

onsdag den 15. juni 2011

Førskole - Bikuben

Valdemar startede i førskole d. 1. april på Børneskolen Bifrost

Det var en festdag, det er nemlig første gang der er en førskolegruppe på skolen.


  De nye lokaler byder børnene velkomne


Lærerne og eleverne som går på yngste trin har pyntet, dette vægmaleri viser hvad eleverne mener de nye små Bikubebørn vil komme til at opleve.

Der var også tid til en hyggesnak med en af de søde lærere og til at tegne i et nyt skolehæfte.
Nu er det snart sommerferie og inden vi får os set om er det tid for rigtig skolestart!



søndag den 12. juni 2011

Jeg gik efter bolden og vandt!!!

Ja havde egentligt tænkt at en bold ville gøre stor lykke her i huset, så jeg drømte om at vinde en af de fine patchwork bolde. Men jeg vandt i stedet 4 super lækre stykker tapet. De er meget, meget pænere i virkeligheden end på billederne. Jeg har ikke helt bestemt hvad de skal bruges til, men har en lille ide i hovedet. Tak Bournonville