søndag den 27. februar 2011

Gavebytteleg

                      Jeg meldte mig for et stykke tid siden til en gavebytteleg hos Blåmejsen og se lige hvilke skønne ting hun sendte mig.
 2 skønne kort (som jeg da egentligt gerne vil vide mere om!) der er også kuvert til, men jeg har planer om at finde et par rammer til de skønne billeder, dem kan jeg da ikke sende videre!!!
 En pakke øko gørdetselv karse. Sjovt nok havde jeg selv planer om at købe en sådan, men kunne ikke finde den i Netto, man skulle tro at Mejse havde set min indkøbsliste. Og svenske heste til en svenskerfan, ja hvis det ikke lige var fordi jeg er dansk, tror jeg at jeg ville være svensk, hvis jeg skulle vælge om. Elsker Sverige og holder ofte ferie i det svenske.
De smukke Hama æg i neonpink snor er kommet op at hænge - og ja jeg kan godt se vinduerne trænger til at blive pudset.
Tak til Mejse for de skønne gaver som alle faldt i rigtig god jord.

Nu er jeg så klar til at sprede legen videre. 2 bloggere kan tilmelde sig legen og bytte gave med mig og starte legen på egen blog.
Kom frisk!!!! Først til mølle!!!

Jeg vandt igen!!!!!

Sandelig om jeg ikke igen har været så heldig at vinde i en give away hos Kirkesjov . Jeg har vundet en CD med 5 salmer for børn og en tilhørende sangbog med noder og skønne børnetegninger. Mit forhold til kristendommen er gået fra at melde mig ud af folkekirken i raseri, til at alle mine 4 børn er døbt og jeg nu er medlem igen. Jeg har lyttet til CD'en og må erkende at salmesang er nu så smukt, især på en stille søndag.
Tak til Mette for en fantastisk børneuge, med mange spændende indlæg fra gæstebloggere og mange superflotte præmier, som jeg jo var så heldig at vinde en af.

lørdag den 19. februar 2011

Selvforkælelse.

Jeg har forkælet mig selv med disse skønne (dyre) produkter. Dagcreme, olie til ansigtet og en vaskeskum. Vaskeskummet er super og jeg er forundret over hvordan det bliver til skum, når man pumper det ud - uden drivgas?? Når man påfører det, har det en kølende effekt og dufter dejligt. Olien bruges i ansigtet i et tyndt lag, huden bliver lækker blød uden at skinne, kan også bruges til tørre hårspidser. Jeg var så heldig at have et gavekort til butikken og gjorde en godt handel med rabat!!!! I like!!!!
Produkterne er købt i en skøn skøn butik beliggende i Fonnesbechsgade i Herning, en gade der er værd at besøge, hvis du skulle komme på disse kanter.

fredag den 18. februar 2011

Så har jeg vundet en give away

Sandelig om ikke jeg har været så heldig at vinde en sød lille rød hund hos Kirkesjov en blog med en fantastisk sød og kreativ pige, som har gang i rigtigt mange fine ting, bl.a. en børneuge i næste uge (se link ude til højre)

Stoffet hunden står på, er fra Blafre og kan kun købes i Oslo, jeg var så heldig at Mette kunne skaffe mig et stykke. Jeg har endnu ikke bestemt hvad det skal blive, men er vild med robotterne.
Hunden er en lille frækkert, den er faldet godt til hos os. Heldigvis havde vi en rød hundesnor til at ligge, så Valdemar har luftet den et par gange. Den ligger heldigvis stille om natten, den har nemlig sovet ved siden af mig og det har Valdemar også!!!!!!

lørdag den 12. februar 2011

Han er hjemmelavet!!!!

 I aftes sad jeg klistret til skærmen for at se de danske ishockeydrenge vinde 3-2 over Rusland.
 Beklager billedkvaliteten, jeg har fotograferet tv'et.
Han er 100% hjemmelavet af mig (med lidt hjælp fra faren) Tror dog ikke I skal regne med at der kommer en DIY på ham her, selv om jeg er overordentlig godt tilfreds med resultatet.

fredag den 11. februar 2011

Vintergækker



Jeg kunne altså ikke lade være med at tage disse små søde forårsbebudere ind (I skal nok snart komme ud igen) Den lille glas kop er vist et gammelt sennepsglas, jeg har flere forskellige og de er super gode som børneglas. De har forskellige motiver, dette glas har en høne, derudover har jeg en hjort og en abe.
Jeg fuldendte forøvrigt min uheldige dag, da jeg skulle hente vintergækkerne i haven. Da jeg kom ind havde jeg en hundelort under skoen, hvem mon lufter sin hund helt omme i vores have bag huset?

Lækker Give Away

Faldt lige over en lækker lækker give away hos Marolle Sådan en stak papir skulle jeg snart få omsat, jeg har flere ideer i hovedet og håber da virkelig, at det er mig der er den heldige, for her hvor jeg bor er der næsten udsolgt af Rie's skønne papir.